Juleløb Tornby 2014 (07/12/2014)
Category: Konkurrence
Organiser: OK Vendelboerne
Distance: 6.5 km
Time: 100:47
Tak til Bent for en rigtig udfordrende bane, hvor vejvalget flere gange virkelig var afgørende. Første tanke var øv kun 5 km, men hvilke 5 km.
Første gang med tommelfingerkompas, så planen var at tage den med ro og komme godt fra start, hvilket også var den del der lykkedes bedst. Ved post 4 går det galt – kan ikke komme over bækken der, hvor jeg ville og må løbe lidt tilbage og lader så mig vildlede af andres søgning. Post 5 til 7 går som en leg og jeg tænker at de klit poster er nu ikke så slemme. MEN ak delstrækket fra 7 til 8 blev nok årets værste (kan måske godt komme i tanke om et par mere) – Direkte på igennem havtorn, høj græs og op og ned af klitter kæmpede jeg mig afsted sammen med Ann og Ole. Der var jo opfang af to tydelige stier undervejs, så hvad kunne gå galt. Prøvede desuden at holde styr på, hvor langt vi var ved at pejle ind i landet.....virkede åbenlyst ikke for imponerende 300 meter for lang før vi blive bekræftiget i en eftehånden gnavende fornemmelse af at overset en sti. Efter den fadæse var vi alle tre enige om at tage de lange men mere sikre vejvalg til både post 9 og 10 selvom det betød mange ekstra meter. På det tidspunkt glædede jeg mig til at komme tilbage i skoven, men måtte sande at briller, regn og mørk skov gjorde fin læsning af kortet næsten umulig, især post 15 til 19, hvor jeg endte med bare at lytte og følge Ann og Ole.
Konklusionen igen igen – jeg skal brug lidt længere tid på at overveje mine vejvalg - det ville i den sidste ende have betydet kortere tid i regnen og længere tid til julehygge med varm kakao og gode boller !
Hide comments (1)
BS : Spændende og livfuld beretning. Og kommentarerne er guld værd for en banelægger, der gerne vil perfektionere sin metier. Frem mod post 3 er det fint at vide, hvor man kan hoppe over uden at få våde sokker. Nå ja, de blir våde alligevel, men det ved man ikke endnu. Vejvalget fra 6 til 7 er optimalt. Respekt. Omkring post 8: I skuffer mig - kurvebilledet taler sit tydelige sprog. Fra 9 til 10 vil du hurtigt kunne se Slavestenen, som både du og Ann kender, hvis I går direkte på. Fra 18 til 19 træffer i et tidsmæssigt optimalt vejvalg. Finn havde ekstra lys med. Det er nok en god idé, når vejret arter sig sådan. Men I kom langt under maks-tid, og der var stadig varmt kakao.
Post new comment
Save
 
Juleløb Tornby 2014 (07/12/2014) Juleløb Tornby 2014 (07/12/2014)