Gudenådysten - Thorsø Bakker (13/04/2014)
Category: Konkurrence
Map/area: Thorsø Bakker
Distance: 9.56 km
Time: 112:27
Den var sååå tæt på at være der i første hug ved 11'eren, og for den sags skyld også ved 13'eren. Er alligevel ok tilfreds med dagens løb. Mantraet var 'sikkerhed frem for alt', og der var heller intet tidspunkt jeg ikke vidste hvor jeg var (+/- et par meter!) Ved post 5 ligner det en 180 graders fejl, men det skyldtes ene og alene dårlig kortlæsning. De lange stræk bliver jeg nok aldrig helt gode venner med, men de kloge hoveder siger at det hører til en "god" bane :-)
Hide comments (3)
Bent : Det ser meget flot ud. Overvejede du mere direkte vejvalg fra 3 til 4 og 9 til 10? Måske lidt lavere tempo, kortere vej, færre højdemeter kunne betale sig?
Susanne: Lavere tempo??! DET må være din spøg... Hvis det går ret meget langsommere, vælter jeg sgu :-) Post 3-4: Overvejede ikke at gå lige på, men havde jeg vidst at den sti længst mod nord viste sig at ligne en gedesti i Alperne, så havde jeg nok taget et andet vejvalg. Post 9-10: Bortset fra at jeg brugte lidt for meget tid på at beslutte mig, så er jeg tilfreds med vejvalget. Ville egentlig have fortsat stik nord (der hvor jeg drejer mod øst), men kunne se masser af væltede træer tværs over stien så holdt mig til den store vej. Ann valgte lige præcis den vej jeg fravalgte, og alligevel bruger jeg 3 min mindre. Det eneste større vejvalg jeg fortryder, er ml. post 10 og 11. Der skulle jeg nok have gået "op over" (=mere direkte).
Ann : Faktisk er det en sjov diskussion - hvad kan betale sig. For når Susanne og jeg er så jævnbyrdige, må man konstatere, at nej, det kunne ikke helt svare sig at gå mere lige på ml. post 3 og 4. Det ser pænere ud, her bagefter, men tidsmæssigt taber man på vores niveau - både orienteringsmæssigt og løbetempomæssigt, en lille smule. Til gengæld har jeg oplevet i en anden situation, at Ole har kunnet GÅ hurtigere frem til en post end jeg kunne i løb (selvom jeg jo nok ikke havde kunnet gøre det samme...), da jeg tog den sikre vej udenom
Det er en evig og umulig afvejning i forhold til egne evner - eller mangel på samme.
Men læringsmæssigt er jeg meget godt tilfreds at have vovet mig ud i den mere direkte vej
Post new comment
Save
 
Gudenådysten - Thorsø Bakker (13/04/2014) Gudenådysten - Thorsø Bakker (13/04/2014)