Nordjysk Nat 3 - Lundby Bakker (01/10/2014)
Category: Konkurrence
Map/area: Lundby Bakker
Organiser: Aalborg OK
Distance: 5.35 km
Time: 87:26
Som allersidste startende, må man tage til takke med hvad der er tilbage ... Da jeg kiggede ned i kassen hvor mit kort skulle ligge, var der gabende tomt. Var mine konkurrenter virkelig SÅ bange for mig, at de ville sabotere mit løb!!? Nej, - det viste sig at være en hold"kammerat" som havde forgrebet sig! Jeg kunne derfor vælge mellem ungdoms- eller pensionistrækken, og da jeg følte mig træt som et helt alderdomshjem, var valget ikke særlig svært. Det var banen til gengæld... Et højst mærkværdigt løb, hvor jeg kun i ét tilfælde var i tvivl om hvor jeg var, idet der var en sti som slet ikke forløb som på kortet. Ellers var denne bane, i modsætning til de tidligere natløb, jo egentlig meget bedre da der VAR mulighed for at følge stier indtil tæt på posten. Posterne var dog ganske godt gemt i terrænet, hvilket de fleste deltagere måtte sande! Mentalt kæmpede jeg hele turen med en form for modløshed, og var på nippet til at opgive flere gange (til trods for at jeg jo rent faktisk FANDT posterne), men naturligvis opgiver man ikke, - og i mål 1 min. efter en Bobach ... det' ikk' så ring' endda :-)
Hide comments (0)
Post new comment
Save
 
Nordjysk Nat 3 - Lundby Bakker (01/10/2014) Nordjysk Nat 3 - Lundby Bakker (01/10/2014)