Juleløb - Tornby (07/12/2014)
Category: Træning
Map/area: Tornby Klitplantage
Distance: 8.81 km
Time: 117:21
Det blev så heller ikke i dag at klitposter kom på min hitliste... Post 6-7 og 8 havde jeg egentlig ingen problemer med rent lokationsmæssigt, - det var logistikken det var galt med! Tager et håbløst udløb fra 5'eren, og igen et håbløst vejvalg ml. 6 og 7. 9'eren spekulerer jeg stadig på hvordan jeg kunne ende flere hundrede meter fra...!? Gennemblødt, stivfrossen og ude af stand til at læse mig ind igen, vælger jeg at løbe mod skoven for at få lidt varme i kroppen igen. Kan se nu, at det hvide "hjørne" netop dækker over en afblæst sandflade som måske kunne have hjulpet mig...!! Hopper på ruten igen ved post 11, og herfra går det forbløffende fint trods problemerne med at læse kortet pga. vejrliget. Ved post 19 får jeg ikke set ordentligt efter, og tror at posten ligger ved den yderste sti. Kommer alligevel til posten før dem jeg forlod 18'eren samtidig med. Nåh, ja - 2'eren... Kan ikke forstå jeg har brugt SÅ lang tid på den. Finder ret hurtigt ud af at jeg ikke er, hvor jeg tror jeg er. Vælger den lille afstikker mod Horsedammen for at være HELT sikker på min position.
Hide comments (3)
BS : Det er meget inspirerende for banelæggeren at se, hvor der har været problemer. Der er - som det fremgår her - helt andre steder, end man forestiller sig på forhånd. Og ved postindsamlingen kan man se, hvordan de første løbere laver et spor, som resten meget ofte følger, selv om vejvalgets visdom er ret begrænset....
Susanne: Sporer (tøhø!) jeg en slet skjult beskyldning om at vejvalgene ved de tætte skovposter ikke var mine egne??!
Jeg ved jo heldigvis bedre!
BS : Vi ved, Susanne, at du går dine egne veje! Det er der mange, der kunne lære noget af.
Post new comment
Save
 
Juleløb - Tornby (07/12/2014) Juleløb - Tornby (07/12/2014)