Hammer Bakker 2-dages H70 Søndag (15-03-2015)
Catégorie: Konkurrence
Distance: 2.75 km
Temps: 29:28
Efter et næsten perfekt løb lørdag, var der afklapsning søndag, med en velfortjent skideballe fra træneren. På sådan en kort bane skal det gå stærkt, og der skal i hvert fald ikke bruges for meget tid på orienteringen. Resultat - tre elementære fejl, ca 4½ min. bomtid fordelt på tre stræk og en placering langt nede på listen. Til post 2 går det udmærket, den er efter min mening en bingo post på grund af mange væltede træer omkring, og skulle ikke have været brugt som postplacering. Til post 3 har jeg fået ind i hovedet, at jeg skal lidt op på den anden side af slugten og der er ikke grund til at kigge en ekstre gang på kortet, det koster en rundtur. Til post 6 løber jeg for langt og endelig løber jeg skævt ud fra post 6. Så endnu engang, tag det roligt og brug den nødvendige tid på orienteringen.
Cacher les commentaires (2)
BS : Din post 2 er en påmindelse til alle banelæggere om at være yderst forsigtig med at bruge huller (og somme tider små lavninger) til postplacering, med mindre der er tydelige genstande i umiddelbar nærhed, der vender opad. Vi har set grusomme eksempler gennem tiden, senest for mit vedkommende Vinterlang i Gludsted: flad mark og skærmen nede i hullet.
Ann : Din "rundtur" ved post 3 må have været ekstrem træls - med alle de lysebrune streger på din vej...
Poster un nouveau commentaire
Enregistrer
 
Hammer Bakker 2-dages H70 Søndag  (15-03-2015)