Skip to main content

 

       Popular Logo Instagram icon PNG
 Gruppe  Side  B&U   OKV

Superflot divisionsresulat til OK-Vendelboerne

Rebild Adventure - divisionsmatch i Rold Nørreskov.

OK-Vendelboerne vandt søndagens match i nordkredsens 3. division – helt som forventet. Karup/Skive stillede talstærkt op, men kunne ikke slå de veloplagte vendelboer, som alle individuelt sikrede sig vigtige matchpoint, som resulterede i et samlet match-resultat på 274-192.

Forårets match resulterede i 265-197 til Vendelboerne, og med de 2 matchsejre ligger klubben på en sikker første plads i nordkredsens 3. division.

Muligheden for oprykning til 2. division er helt klart til stede – men kun hvis vi møder både løbs- og talstærkt op til den afgørende op-/nedrykningsmatch den 22. september i Linå Vesterskov.

Klubben har brug for at alle bakker op om forsøget på oprykning. Vi har brug for de virkelig stærke løbere til at tage de dyre point, men vi har brug for alle for at tage de sidste point, der er afgørende for oprykning. Kort sagt, alle kan tage point, og vi har brug for alle point. Det er drønærgerligt, hvis vi efterlader point, vi kunne have taget blot ved at have deltagere på de enkelte baner.

Skynd dig at gå ind på www.o-service.dk, eller ring til Peter og tilmeld dig. Sidste tilmelding er den 15. september, men vi vil gerne have din tilmelding allerede nu, så vi kan lægge den bedst mulige taktik. Husk, at klubben betaler det fulde startgebyr, og at klubben giver kørselstilskud. Og husk, at Silkeborgskovene byder på fantastiske løbsterræner – værd at bruge en sensommersøndag på.

Lad os sammen gøre en indsats for klubbens divisionsplacering - vi ses i skoven!

  • Oprettet den .
  • Læst: 1944